Jeg har for nylig genopdaget Mumitroldene. Hemulen som elskede stilhed handler om Hemulen som, sammen med sin larmende familie, ejer et tivoli. Hemulen klipper billetter i tivoliet, men det er ikke noget han bryder sig om. Han vil hellere være i fred. Han får det bare ikke sagt højt nok, og familien glemmer at spørge.
“Du er alene og har ikke noget at lave,” sagde de andre hemuler venligt. “Så det kan godt kvikke dig op at hjælpe lidt til og være sammen med andre mennesker.” “Ja, men jeg er aldrig alene,” prøvede Hemulen at forklare. “Det når jeg aldrig. Der er så mange, som vil kvikke mig op. Undskyld, men jeg ville så gerne…” “Det er godt,” sagde familien og klappede ham på skulderen. “Sådan skal det være. Aldrig alene, altid på farten.”
Historien ender godt. Du kan roligt læse den.